Har du syreskader på tænderne?
Det er blevet mere almindeligt med syreskader på tænderne. Rigtigt mange 16-18 årige har syreskader på deres blivende tænder, når de forlader den kommunale tandpleje. Syreskader skyldes ofte sure fødevarer og læskedrikke.
De fødevarer, som vi forbinder med sund livsstil, fx frugt, er faktisk sure og med til at ætse vores tænder.
Syreskader kan give forskellige former for ubehag: følsomhed, øget risiko for tandslid og hvis syreskaderne bliver alvorlige nok, kan tændernes form/udseende ændres.
