Rodbehandling af tand kan være afgørende

Rodspidsbetændelse kan opstå, hvis du har oplevet voldsomme slag på tanden, eller hvis et hul i en tand er blevet meget stort. Derudover kan kraftig varme eller kemisk påvirkning af tandens nerve føre til, at nerven dør. Revner i tænder pga. gamle korroderede sølvfyldninger kan lede bakterier ind til tandens nerve, og det kan lede til betændelse. En rodbehandling af tænderne kan derfor være af afgørende betydning for at redde en tand.

Behandles betændelsen behandlet inden for kort tid, dør tandnerven (nekrose). Sammen med de døde vævsrester kan bakterierne brede sig fra tandroden til kæbebenet omkring rodspidsen, og så har man en rodspidsbetændelse.

Rodspidsbetændelse ender i mange tilfælde med en regulær tandbyld.

Rodbehandling består af enten behandling eller forebyggelse af betændelse (infektion). Mundhulen er fuld af mange forskellige bakterier, der kan ødelægge resultatet. Derfor er det vigtigt at prøve at isolere den tand, der skal rodbehandles, fra mundhulen, sådan at der ikke kommer bakterier fra mundhulen ned i rodkanalerne. Bliver disse procedurer fulgt, lykkes en rodbehandling i over 90% af tilfældene.

Ofte knækker rodbehandlede tænder desværre, og de bør derfor beskyttes med en krone. Spørg din tandlæge, om din rodbehandlede tand skal beskyttes med en krone.