Nyttig info om tandimplantater.

På Sorø Tandklinik har vi arbejdet med tandimplantater i mere end 15 år. Vi har skabt os den erfaring, der er nødvendig for at kunne rådgive vores patienter omkring denne form for behandling. Vi har et team af dygtige kirurger, tandteknikere og tandlæger, der kan planlægge og udføre behandlingen fra start til slut.

Et tandimplantat er en kunstig rod af metallet titanium, som man indsætter i kæbebenet, hvor der mangler naturlige tænder. Oven på implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser afhængig af hvor mange tænder, der mangler, og hvor meget man ønsker at betale.

Implantater er fremstillet af grundstoffet titanium. En af titaniums egenskaber, at det er i stand til at indgå en fysisk-kemisk forbindelse med det levende knoglevæv og derved låses fast.

Ved en implantatbehandling forsøger vi at tilpasse os den enkelte patient. Vi benytter os således af forskellige implantat(fixtur)-typer som fx Brånemark, Astra og ITI.

Der findes mange øvrige implantatfirmaer, som leverer kopiprodukter. Disse firmaer er billigere, men de har ikke den samme lange, videnskabelige dokumentation. Vi anser dem derfor som usikre på langt sigt. Vi benytter os derfor udelukkende af de mest veldokumenterede produkter for at sikre, at vores patienter har den størst mulige sikkerhed i selve behandlingen og i årene fremover.

Behandling med implantater bør kun udføres af teams med specialuddannelse eller mange års erfaring.